Hadstenfjer.dk

2. GRUNDPRINCIPPER-B Undersøger vi nu, hvordan det går, hvis vi avler videre med afkommet efter de to parringer, vi så afbilledet i »GRUNDPRINCIPPER-A«, viser det sig, at sort Wyandot med skjult hvid arvelighed ved gensidig parring statistisk giver ¾ sort afkom og ¼ hvidt afkom (se figur 3). Det vil altså sige, at to tilsyneladende helt sorte dyr kan give hvidt afkom under forudsætning af, at begge forældredyr er heterozygote (hvad farven angår) med et recessivt gen for hvid fjerfarve.

Figur 3. Krydses to dyr, der er sorte, men som begge besidder skjult anlæg for hvid fjerfarve. fås 25% hvidt, 25% sort og 50% sort afkom med skjult hvid arvelighed.

Undersøger vi endvidere de ¾ sorte dyr, viser det sig, at kun eet dyr ud af tre er rent sort (altså homozygot), hvorimod to ud af tre er heterozygote som forældrene. De viderefører således det skjulte hvide gen. Det skal i den forbindelse nævnes, at man skelner mellem begreberne fænotype (for ydre fremtrædelsespræg) og genotype (for arvelighedspræg, det være sig åbenlyst eller skjult), hvilket vil sige, at de to sorte typer har samme fænotype (de ser ens ud), men forskellig genotype (de besidder forskellige arveegenskaber). Hvorvidt et sort dyr er henholdsvis homo- eller heterozygot kan kun klarlægges ved en kontrolparring med et dyr, der bærer det recessive gen åbent og dobbelt (i dette tilfælde altså et hvidt dyr). Giver en sådan parring med et rimeligt afkom (mindst 5-10 kyllinger) udelukkende sorte kyllinger, er det sorte forældredyr med meget stor sikkerhed rent (homozygot). Er der derimod blot een hvid kylling iblandt, er det sorte forældredyr med sikkerhed heterozygot og bærer at et skjult recessivt gen for hvidt. Men hvad sker der, hvis vi parrer det første heterozygote afkom (som vi kalder F 1-generationen) tilbage på forældredyrene (som vi kalder P-generationen) eller sammen med andre homozygoter af henholdsvis sort og hvid farve? Sort med hvid arvelighed, parret med ren sort giver 100% sort afkom, af hvilket halvdelen er rent sort, og halvdelen fortsat bærer det recessive gen for hvidt (se figur 4). Disse to »typer« af sort kan man som nævnt kun adskille gennem kontrolparring.

Figur 4. Krydses et sort dyr med skjult hvid arvelighed med et rent sort dyr, bliver alt afkommet sort, men 50% får skjult arvelighed for hvidt.

Sort med hvid arvelighed, parret med ren hvid giver derimod 50% hvidt afkom og 50% sort (se figur 5), og her er kontrolparring ikke nødvendig, idet den hvide part altid er ren (homozygot), medens den sorte part altid har hvid arvelighed (heterozygot). articles: Figur 05.jpg

Figur 5. Krydses et sort dyr med skjult hvid arvelighed med et hvidt dyr, bliver 50% af afkommet hvidt, medens resten bliver sorte. men med skjult arvelighed for hvidt.

For figur 3, 4 og 5 skal det i øvrigt bemærkes, at billederne af hane og høne i figurerne er tilfældigt valgte. De kunne lige så godt have været byttet om. Der findes altså ingen form for kønsforskelle ved denne arvegang. Der findes dog såkaldte kønsbunden arv, som vi senere skal vende tilbage til. Ved hjælp af de tre angivne parringseksempler, sammenholdt med den oprindelige P-generations-parring (figur 1), har vi fået illustreret principperne for arvegangen ved en dominant/recessiv gensammensætning og dens videreførelse. Disse principper gælder naturligvis ikke blot for sort og hvid fjerfarve, men for en hvilken som helst sammensætning af et dominant gen med dets tilsvarende recessive gen. Der vil senere blive givet en liste over de mest almindelige eksempler herpå. Benævner vi nu det dominante gen »D« (med stort bogstav for dominans) og det recessive gen »r« (lille bogstav for reccesivitet), og danner vi deraf benævnelsen »D/r« for et heterozygot dyr (med skjult recessiv arvelighed), kan vi opstille fire arvelighedsformler, der altid gælder, når der er tale om sammensætning af dominante og recessive arveegenskaber: (idet »×« betyder »parret med«). Principper for dominant/recessiv arvegang:

1.	D × r	100% D/r

2.	D/r × D/r	25% D50% D/r25% r

3.	D × D/r	50% D50% D/r

4.	D/R × r	50% D/r50% r

Det erindres, at D/r fænomenet kun kan afsløres ved kontrolparring med ren recessiv faktor (som vist i formel 4