Om fjerkræ

Der er mage grunde til at holde fjerkræ, og lige så snart man bevæger sig udenfor området “professionel fremstilling af levnedsmidler”, er det helt sikkert, at man ikke holder dyrene for at tjene penge på dem. I flæng kan nævnes at mange holder fjerkræ udelukkende af interesse for disse smukke og interessante dyr, andre fordi børnene har megen glæde af at omgås sunde og tillidsfulde dyr. Er du fjerkræholder har du givet din sikkert egen grund til det, men alle fjerkræholdere kan sikkert blive enige om at fjerkræ i haven er en daglig glæde!

Traditionelt omfatter fjerkræ:

Høns

Dværghøns

Kalkuner

Gæs

Ænder

Fasaner

Perlehøns

Duer

men i dag regnes ligeledes påfugle og de forskellige prydænder og prydgæs med som en slags udvidelse, men ikke tropefugle, der har deres egne foreninger indenfor fuglehobbyen.

Som så mange andre faggrupper har fjerkræavlere sine egne sproglige udtryk, eksempelvis for at angive hvilket køn et dyr er samt hvor mange dyr der er i en samling (flok). Således at 1,0 er et dyr af hankøn mens 0,1 er et dyr af hunkøn. En trio (3 dyr) angivet som 1,2 består således af ét dyr af hankøn og to dyr af hunkøn.

Høns og dværghøns:

Høns er den almindeligste fjerkræart, og tillige er det den slags fugle, der er flest af i hele verden. Overalt i alle verdensdele leverer hønsene æg og kød til befolkningerne. Høns yder så meget og kræver så lidt, at de nok i virkeligheden er verdens nyttigste husdyr.

Enhver villahave kan rumme et lille hønsehold under fuldt forsvarlige forhold, og er der kun begrænset plads, kan man jo vælge en af de mange dværghønseracer, der yder næsten lige så meget som de store racer, men kun spiser det halve – og så er de søde og nemme.

Kalkuner:

Kalkuner er meget store fugle, der kræver meget plads, men har man pladsen, er det en morsom og statelig fugl at holde. Mange er lidt bange for de kalkunske haner, fordi de puster sig op, og ser vældig krigeriske ud, men det er kun på skrømt. De er i virkeligheden ikke spor farlige, og sikke en steg de kan give.

Gæs og ænder:

Gæs og ænder skal man kun opdrætte, hvis man kan give dem adgang til svømmevand, for det er nu én gang svømmefugle, der ikke trives ordentligt på land alene. Til gæssene skal man også have rigeligt med grønt græs, ellers kommer de til at æde én ud af huset. Det er dog spændende fugle at holde, og har man de rette forhold, er der endda en skilling at tjene til Mortens aften og til Jul, hvor folk meget gerne køber overskudsdyrene.

Duer:

Duer er en lidt speciel slags fjerkræ, som man for eksempel kan holde på et loft, blot de har mulighed for at flyve ud af en lem. De kan dog også holdes i dueslag ved jorden og med voliere. Der findes et hav af dueracer i mange forskellige farver, den ene smukkere end den anden. Foruden glæden ved at arbejde med sådanne skønheder, kan man glæde sig over den lækkerbisken en duesteg er, og som i dag desværre faktisk er en sjældenhed, man ikke bør snyde sig selv for.